Har ikke lavet det vilde i dag og det er nok også godt det samme, for der var knald på i går, med lidt julehygge, pakkelegsgaveindkøb, gæster til spisning, en lille snak om sorg med en 4 årig, samt lige at hjælpe en nabo med at sætte et akvarie op. Derfor har jeg været træt i dag. Som kompensation for at jeg ikke har sovet ret meget i nat, har jeg sovet det meste af formiddagen sammen med min hund. Jeg ved ikke hvem der har snorket højest, men jeg har sovet godt ;-)
Jeg er havnet i en lidt mærkelig situation med en god veninde, lad os kalde hende A. Hun er ikkeryger i den helt ekstreme ende. Jeg vil måske kalde det en anelse hysterisk ikkeryger. Og skulle nogen være i tvivl, så er jeg altså ryger. Stod det til hende, tror jeg slet ikke at rygning var blevet opfundet.
Jeg respekterer at A's hjem er røgfrit og går selvfølgelig udenfor og ryger, når jeg er på besøg hos hende. Hendes hjem = hendes regler og hende der sætter dagsordenen.
MEN og nu kommer det store MEN...
Da kæresten og jeg havde boet sammen et stykke tid (han er i øvrigt også ryger), holdt vi en lille "vi er flyttet sammen fest" hvor vi inviterede de nærmeste af vores venner. A og hendes kæreste, var de sidste der ankom og sikke en entré... A begyndte med det samme at brokke sig over tobaksrøgen med kommentarer som "Puuuh hvor her stinker", "Det er jo ikke til at se noget herinde",.(en ikkeryger kommenterer og siger: det kunne nu have været værre) samtidigt med at hun farer hen til vores terassedør og åbner den på vid gab. Ja ja, bevares der trængte sikkert til at blive luftet ud, men kunne hun da ikke lige hilse først? Et "HEJ" ud i lokalet ville altså have klædt hende...
Og sådan fortsætter hun hele aftenen, med at åbne døre og vinduer med jævne mellemrum. Hver gang med kommentarer om hvor meget røgen stinker, hun får hovedpine af det osv. Det var møgkoldt udenfor og mens hun sad med stor striktrøje på og krøb sammen i sofa'en sad vi andre og frøs. Min veninde B var dog snu, hun kender godt til A's holdning til rygning, så hun havde taget sine hjemmesko med, for hun havde ikke lyst til at fryse. Og jeg tog da også selv mine hjemmesko på i løbet af aftenen, fordi det blev for koldt. Den luksus havde resten af mine gæster bare ikke.
I et tilfælde beder min mor om at få lukket terassedøren, fordi hun fryser. Der kommer A med den kommentar "At så skal køkkenvinduet åbnes!" Vores stue er det man kalder for et køkkenalrum. Jeg har som sådan ikke noget decideret imod at A gerne vil have noget luft igennem lokalerne, jeg har noget imod måden hun gør det på. Jeg gider ikke høre på kommentarer om hvor meget det stinker osv, det ved jeg da godt. Lidt høflighed omkring det at lufte ud, ville ikke skade!
Siden den aften har det ikke rigtigt været aktuelt, eller oppe at vende. Lige til vi begyndte at tale om hvad vi hver især skulle nytårsaften. Jeg har selvfølgelig også talt med kæresten om det og vi er altså blevet enige om at vi vil have lov til at ryge i fred.
Jeg har sagt til A at hvis vi skal holde nytår sammen, så har vi to krav: 1.: Vi gider ikke alt muligt nytårspynteskrammel indendørs. og 2.: Vi vil have lov til at ryge i fred!
Det har hun så taget meget meget ilde op og er blevet meget frustreret og vred over. Hun kan under ingen omstændigheder se, hvad hun har gjort galt. Og hun kan i øvrigt heller ikke tage det alvorligt, fordi ingen af de gæster der var til stede den aften sagde noget til hende selv.
På sin vis, kan jeg godt følge hende, men jeg kan fandme også godt følge mine gæster! Hun var SÅ skrap omkring det med, at der hele tiden skulle være vinduer åbne og med en attitude der signalerede: At sådan ér det bare! At ingen havde lyst til at konfrontere hende, eller bede hende tage den lidt med ro, for desuden kendte de hende jo ikke. Så nu føler hun at hun ikke ved hvor hun har folk, siger hun.
Men nu er hun blevet vred, såret og ked af det, føler sig forurettet og vil ikke komme nytårsaften, fordi hun ikke føler sig velkommen. Jeg kan ikke få hende til at forstå, at hun gerne må lufte ud, men vi andre skal også være her. Jeg har også spurgt om vi ikke kunne mødes på midten? Men det lader overhovedet ikke til at være tilfældet - for nu har hun den opfattelse, at hun skal holde kæft eller blive væk. -Og det er jo slet ikke det som det her handler om.
Jeg vil altså ikke sende mine gæster til en fest, ud på gaden for at ryge, fordi hun ikke kan holde det ud. Dels fordi det altså er mit hjem og dels fordi det kommer til at genere naboerne at der står en flok stive rygere midt på gaden og hygger sig. Der var andre ikkerygere til den føromtalte fest og de opførte sig slet ikke i nærheden af hvordan A opførte sig.
A går jo ikke selv af vejen for at fortælle hvor skønt og dejligt det er, at være til et arrangement, hvor vi rygere skulle udenfor når vi skulle ryge. Vi var nemlig til et sådant arrangement i November måned. Hun nød lige at kunne mobbe mig lidt med det og det er fint nok. Men hvorfor må jeg ikke sige noget den anden vej?
Gælder der kun envejskommunikation, når der kommer til at diskutere rygere og ikke rygere? A's holdning har al den tid jeg har kendt hende, været at rygning ikke var tilladt i hendes hjem osv. Længe før det blev 'moderne' som jeg kalder det. Hun har så bare nydt at flere og flere steder blev røgfri med tiden og det skal hun da også have lov til.
Men jeg vil altså selv bestemme hvor og hvordan der skal ryges, når jeg er hjemme hos mig selv. Hvor skal jeg ellers bestemme det? HVIS jeg vælger at gå udenfor, når jeg er hjemme hos mig selv, så er det fordi JEG vælger det. Det er ikke noget andre skal komme i mit hjem og forvente at jeg gør. Jeg vil selv bestemme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar