lørdag den 31. december 2011

Så er jeg flyttet og der bliver jeg

Jeg kan ikke huske koden til denne her blog og kan kun skrive på den fra min mobil, derfor er jeg igen flyttet.

Til gengæld har jeg det nye sted samlet alt hvad jeg har skrevet de sidste fire år.

Adressen er:

Englekattens.blogspot.com

Jeg håber at I har lyst til at følge med endnu en gang :-)

Godt nytår og på gensyn i 2012.

torsdag den 29. december 2011

Puuuhhh

Jeg har været i gang med flytte indlæg fra min blog på TV2 til en gammen blog jeg har, så alt hvad jeg har skrevet gennem de sidste år er samlet et sted. Senere flytter jeg få indlæg der er her også og fortsætter så med at skrive der.

Jeg skal nok fortælle når jeg flytter dertil.

Det har været benhårdt at se alle de indlæg jeg har skrevet om min fars sygdomsforløb og hans død og jeg har tudet og tudet det meste af aftenen.

Men jeg er glad for at jeg har skrevet det og en dag vil jeg sikkert kunne læse det uden at tude. Jeg har dog også grinet meget, så det har været lidt af en rutschetur.

Jeg blev mindet om min far, hvor meget jeg egentlig stadig savner ham og det tomrum han har efterladt hos min familie. Det er stadig svært, her halvandet år efter han fik fred.

Nu glæder jeg mig bare til jeg er færdig med projekt flyt og saml blog.

Sov godt derude

søndag den 25. december 2011

Morgentrafik

Jeg sad lige og ventede på at bageren åbnede :-)

Jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte...

Det har været en helt vildt god juleaften. Jeg har holdt jul med min familie og for første gang også sammen med en kæreste.

Vi stod stille og roligt op ved middagstid og gjorde os klar til at tage med bussen ind til min mor. Lagde mærke til, at en af byens misbrugere var med bussen og han så bestemt ikke ud til at have en af sine gode dage, stakkels mand. Havde helt lyst til at ønske ham god jul, men kunne læse på hans attitude at han bare ville være i fred. Med bussen var også et par mænd der talte om at julen var en hård tid, selv som ædru. På vej ud af bussen vendte jeg mig lige om og kunne godt se, at deres udseende bar tydeligt præg af et liv med store mængder alkohol. Jeg håber at de fik bare en halvt så god juleaften som jeg gjorde.

Min fru mor var glad for at se både os og hunden. Min bror og hans veninde var ankommet og sad og drak kaffe. Min bror i en fin skjorte og nyklippet sad og slængede sig i en stol. Hans veninde sad stille i sofa'en, lige til min hund hilste på hende. De to er nemlig meget gode venner. Det var dejligt med en kop kaffe, det havde jeg trængt til. Fik da også lige guffet lidt konfekt, for at holde den værste sult af vejen.

Min bror og fru mor skulle i kirke og veninden stillede mobilen til at larme hvert kvarter eller noget i den stil, for at hælde vand på flæskestegen. I mens var vi tre hjemme. Jeg ved ikke lige hvem der havde sat julemusik på, men det var afdæmpet og hyggeligt. Normalt er jeg slet ikke til julemusik, men den her cd kunne jeg godt holde ud. Tog endda mig selv i at starte den forfra når den stoppede. Vi drak mere kaffe og snakken gik bedre end jeg havde forventet. Veninden gav udtryk for at hun var glad for at vi var der. Hun havde tog medbragt sin computer, men syntes at det var mere hyggeligt med selskab.

Hjemvendt fra kirke, startede min bror og fru mor en heftig aktivitet i køkkenet. Kartoflerne blev kogt, rødkålen varmet, sovsen lavet af veninden og de brunede kartofler blev perfekte, sværen på stegen blev sprød og knasende. Venindens far skulle også holde jul med os, men han lod vente på sig. Jeg ved ikke om han ikke lige kunne finde det eller hvad der skete, men til sidst besluttede vi os altså for at gå til bords.

Vi spiste og spiste, så det næsten var for meget af det gode, men det smager jo fantastisk sådan noget jule mad. Mit indre termometer gik lidt i udu, det havde det været hele dagen og jeg måtte da også lige en tur ned i gården, for at køle lidt af og en tur ind i min mors seng. Men takket være godt med panodiler, gik det over igen. Ris a la manden havde min bror lavet og hvis vi ikke var propmætte i forvejen, så sørgede ris a la manden for at vi blev det. Min bror fik mandlen og vandt en fin æske chokolade.

Efter lidt snak og slåen mave, spillede vi pakkeleg. Vi havde hver især medbragt små pakker og jeg må indrømme at jeg bare synes det hører til hos os juleaften. Det udløser så mange gode grin og smil og også lidt spænding, for beholder man nu de pakker man har samlet ind, eller ender man med ingenting? Vi har også nogle ting som går igen hvert år. Og det er blandt andet et indkøbsnet med Bollywood figurer på. I år var det en pakke der virkelig var rift om under spillet. Min mor vandt det og kender jeg hende ret, så kommer det i spil igen til næste år.

Klokken var nu ved at være rimeligt mange og gaverne blev fundet frem. Sikke et orgie... Holdt da op der var mange. Jeg skal gerne indrømme at jeg holdt et vågent øje, med den lille gave jeg vidste min kæreste havde købt til mig, men et eller andet sagde mig, at jeg skulle lade tingene gå sin gang, så det gjorde jeg.

Da der var tre gaver tilbage eller noget i den stil, kommer min kæreste og giver mig den lille gave. Jeg åbner den og som jeg vidste var det noget fra chanti (det havde jeg jo luret fordi jeg "kom til" at kigge i postkassen en dag). Jeg åbnede den lille æske og indeni lå en seddel. Jeg tænkte: "Hvad fanden har han nu fundet på?" Der står så på sedlen, at det her nok ikke lige var hvad jeg havde regnet med, men når jeg var færdig med at læse sedlen, skulle jeg ligge den fra mig og kigge op på ham.

Så siger han: "Ja jeg ved jo godt at jeg har sagt til dig hele tiden, at det der med, at man kun kan være forlovet i et år, før man skal giftes. Men det er altså noget pjat, det passer slet ikke" (og så går han ned på knæ, mens han fisker en ring op af lommen) og fortsætter: "Så derfor vil jeg lige spørge om du vil gifte dig med mig?"




Jeg var fuldstændigt målløs. Er da aldrig blevet friet til før... Men jeg fik da sagt Ja eller jeg tror at jeg svarede: "Jamen det vil jeg jeg da" ;-)

Men jeg skal da lige love for at han har taget fusen på mig. Bildt mig alle mulige ting ind og nægtet at diskutere, fordi sådan var dét bare og nu skulle jeg ikke spørge mere og sådan... Han har endda spurgt min bror om min hånd. Min far er jo død for halvandet år siden, så ham kunne han jo ikke spørge, så måtte han jo spørge min bror. Og min bror er meget stolt og beæret over at blive spurgt og det synes jeg er vildt sødt.

Jeg kan slet ikke forstå at jeg faktisk er så heldig at jeg nu er forlovet med min kæreste. Det er jo noget jeg gerne har villet, men jeg havde egentlig troet at vi bare gik til en guldsmed, købte ringe, spiste en middag og så var det dét. Jeg havde aldrig troet at han kunne finde på at fri, sådan rigtigt. Men det er sgu da super romantisk og som han selv sagde: "Så kan du lære det!"

Og ja, det kan da vist roligt at jeg kom til, på den fede måde. Det er slet ikke så tosset at han er så god til det med overraskelser :-)


onsdag den 21. december 2011

Så var der dømt julelys... og stønnen...



 Jeg har været ude og se den berømte gade i Hinnerup med alle julelysene her til aften. Har godt nok aldrig set noget lignende, det var jo helt vildt, at nogen går så meget op i det. Men det var også flot, fascinerende og festligt.




Min veninde og jeg havde længe talt om at vi ville derud en dag. For vi havde jo set det på tv flere gange og nu skulle det så være. Der var færre huse end jeg troede, men dem der var, havde da så sandelig heller ikke gjort det halvt. Det var jo lige før at gadelysene var overflødige. Og hvis nogen siger at JEG har meget lys på mit hus, så er det kun fordi de ikke har set Fredensgade i Hinnerup!

Min fru mor var også med og hun var også vældigt imponeret. Dog havde vi alle tre en noget speciel oplevelse, da vi tog hjemmefra. Lige som vi kommer ud af hoveddøren og ud på gaden, kan vi nemlig høre nogen stønne og småskrige meget højt, mens det nærmest siger klonk klonk klonk.. Vi kigger på hinanden, for lige at bekræfte at de to andre også hørte det og så kom jeg til at grine så højt, at jeg var sikker på at de stønnende kunne høre det.

Det stoppede dem dog ikke. Det var åbenbart et par og enten fakede de, eller også havde de VIRKELIG god sex inde bag gardinerne, ved det åbne vindue. Det ændrer dog ikke ved at det lød som noget fra en dårlig pornofilm. Jeg forstår dog ikke helt hvorfor man ikke lukker vinduet i sådan en situation. Det er da trods alt frostvejr ;-)


tirsdag den 20. december 2011

Skå' vi nå it' li'...

Har ikke lavet det vilde i dag og det er nok også godt det samme, for der var knald på i går, med lidt julehygge, pakkelegsgaveindkøb, gæster til spisning, en lille snak om sorg med en 4 årig, samt lige at hjælpe en nabo med at sætte et akvarie op. Derfor har jeg været træt i dag. Som kompensation for at jeg ikke har sovet ret meget i nat, har jeg sovet det meste af formiddagen sammen med min hund. Jeg ved ikke hvem der har snorket højest, men jeg har sovet godt ;-)

Jeg er havnet i en lidt mærkelig situation med en god veninde, lad os kalde hende A. Hun er ikkeryger i den helt ekstreme ende. Jeg vil måske kalde det en anelse hysterisk ikkeryger. Og skulle nogen være i tvivl, så er jeg altså ryger. Stod det til hende, tror jeg slet ikke at rygning var blevet opfundet.

Jeg respekterer at A's hjem er røgfrit og går selvfølgelig udenfor og ryger, når jeg er på besøg hos hende. Hendes hjem = hendes regler og hende der sætter dagsordenen.

MEN og nu kommer det store MEN...

Da kæresten og jeg havde boet sammen et stykke tid (han er i øvrigt også ryger), holdt vi en lille "vi er flyttet sammen fest" hvor vi inviterede de nærmeste af vores venner. A og hendes kæreste, var de sidste der ankom og sikke en entré... A begyndte med det samme at brokke sig over tobaksrøgen med kommentarer som "Puuuh hvor her stinker", "Det er jo ikke til at se noget herinde",.(en ikkeryger kommenterer og siger: det kunne nu have været værre) samtidigt med at hun farer hen til vores terassedør og åbner den på vid gab. Ja ja, bevares der trængte sikkert til at blive luftet ud, men kunne hun da ikke lige hilse først? Et "HEJ" ud i lokalet ville altså have klædt hende...

Og sådan fortsætter hun hele aftenen, med at åbne døre og vinduer med jævne mellemrum. Hver gang med kommentarer om hvor meget røgen stinker, hun får hovedpine af det osv. Det var møgkoldt udenfor og mens hun sad med stor striktrøje på og krøb sammen i sofa'en sad vi andre og frøs. Min veninde B var dog snu, hun kender godt til A's holdning til rygning, så hun havde taget sine hjemmesko med, for hun havde ikke lyst til at fryse. Og jeg tog da også selv mine hjemmesko på i løbet af aftenen, fordi det blev for koldt. Den luksus havde resten af mine gæster bare ikke.

I et tilfælde beder min mor om at få lukket terassedøren, fordi hun fryser. Der kommer A med den kommentar "At så skal køkkenvinduet åbnes!" Vores stue er det man kalder for et køkkenalrum. Jeg har som sådan ikke noget decideret imod at A gerne vil have noget luft igennem lokalerne, jeg har noget imod måden hun gør det på. Jeg gider ikke høre på kommentarer om hvor meget det stinker osv, det ved jeg da godt. Lidt høflighed omkring det at lufte ud, ville ikke skade!

Siden den aften har det ikke rigtigt været aktuelt, eller oppe at vende. Lige til vi begyndte at tale om hvad vi hver især skulle nytårsaften. Jeg har selvfølgelig også talt med kæresten om det og vi er altså blevet enige om at vi vil have lov til at ryge i fred.

Jeg har sagt til A at hvis vi skal holde nytår sammen, så har vi to krav: 1.: Vi gider ikke alt muligt nytårspynteskrammel indendørs. og 2.: Vi vil have lov til at ryge i fred!

Det har hun så taget meget meget ilde op og er blevet meget frustreret og vred over. Hun kan under ingen omstændigheder se, hvad hun har gjort galt. Og hun kan i øvrigt heller ikke tage det alvorligt, fordi ingen af de gæster der var til stede den aften sagde noget til hende selv.

På sin vis, kan jeg godt følge hende, men jeg kan fandme også godt følge mine gæster! Hun var SÅ skrap omkring det med, at der hele tiden skulle være vinduer åbne og med en attitude der signalerede: At sådan ér det bare! At ingen havde lyst til at konfrontere hende, eller bede hende tage den lidt med ro, for desuden kendte de hende jo ikke. Så nu føler hun at hun ikke ved hvor hun har folk, siger hun.

Men nu er hun blevet vred, såret og ked af det, føler sig forurettet og vil ikke komme nytårsaften, fordi hun ikke føler sig velkommen. Jeg kan ikke få hende til at forstå, at hun gerne må lufte ud, men vi andre skal også være her. Jeg har også spurgt om vi ikke kunne mødes på midten? Men det lader overhovedet ikke til at være tilfældet - for nu har hun den opfattelse, at hun skal holde kæft eller blive væk. -Og det er jo slet ikke det som det her handler om.

Jeg vil altså ikke sende mine gæster til en fest, ud på gaden for at ryge, fordi hun ikke kan holde det ud. Dels fordi det altså er mit hjem og dels fordi det kommer til at genere naboerne at der står en flok stive rygere midt på gaden og hygger sig. Der var andre ikkerygere til den føromtalte fest og de opførte sig slet ikke i nærheden af hvordan A opførte sig.

A går jo ikke selv af vejen for at fortælle hvor skønt og dejligt det er, at være til et arrangement, hvor vi rygere skulle udenfor når vi skulle ryge. Vi var nemlig til et sådant arrangement i November måned. Hun nød lige at kunne mobbe mig lidt med det og det er fint nok. Men hvorfor må jeg ikke sige noget den anden vej?

Gælder der kun envejskommunikation, når der kommer til at diskutere rygere og ikke rygere? A's holdning har al den tid jeg har kendt hende, været at rygning ikke var tilladt i hendes hjem osv. Længe før det blev 'moderne' som jeg kalder det. Hun har så bare nydt at flere og flere steder blev røgfri med tiden og det skal hun da også have lov til.

Men jeg vil altså selv bestemme hvor og hvordan der skal ryges, når jeg er hjemme hos mig selv. Hvor skal jeg ellers bestemme det? HVIS jeg vælger at gå udenfor, når jeg er hjemme hos mig selv, så er det fordi JEG vælger det. Det er ikke noget andre skal komme i mit hjem og forvente at jeg gør. Jeg vil selv bestemme.







søndag den 18. december 2011

Min søndag...

Det har været en dejlig søndag. Først med at sove rimeligt længe, dernæst med oprydning efter fredagens hyggelige komsammen. Og så med besøg af mine svigerforældre der kom med julegaver. Det gik meget stille og roligt, lige til hun fandt sit kamera frem og ville have nogle billeder af os sammen... Jeg havde ultrafedtet hår og sikkert også mascara klatter ned af kinderne, så jeg måtte altså lige udbede mig om lidt tid til at komme til at se civiliceret ud. Håret kunne jeg ikke gøre det vilde ved, men mascara fik jeg da lige rettet... Svigermor fortalte jo stolt hvor billederne skulle hænge og jeg tænkte bare åh nej


Men vi får selv lige taget et par billeder hun får i julegave. Så kan vi jo håbe at hun skifter dem ud hun tog af os med dem vi kommer med.


Men det er vel bare en af ting der hører med når man har en svigerfamilie :-)